Generelle betingelser


SYD IT leverer konsulent ydelser indenfor Informations Teknologi. Levering af ydelser til kunden (kunden) sker i henhold til disse generelle betingelser for ydelser fra SYD IT. Betingelserne er gældende også i tilfælde hvor der er udarbejdet skriftligt tilbud, hvor de generelle betingelser betragtes som et integreret del af tilbuddet med mindre konkrete vilkår er fraveget i det skriftlige tilbud.

  

1. Generelt

SYD IT’s arbejde udføres efter løbende regning eller til fast pris.

  

Hvis arbejdet udføres efter løbende regning, er projektets ledelse, kvalitet og funktionsdygtighed kundens ansvar. En oplyst beløbsramme i forbindelse med arbejde udført efter løbende regning er derfor ikke bindende for SYD IT, men alene en beløbsramme, der kan benyttes af kunden til budgetformål.

  

SYD IT timepriser kan til enhver tid reguleres. Ved længerevarende kontraktforhold skal regulering ske med et varsel på 4 uger. Normal pristalsregulering sker en gang årligt i forbindelse med årskift.

  

Hvis arbejdet udføres til fast pris, er denne baseret på oplysninger fra kunden, hans ønsker og ambitionsniveau. Fastprisaftalen er indgået på basis af en udarbejdet foranalyse og under forudsætning af, at der ikke findes nogen skjulte eller ukendte funktioner eller kombinationer af funktioner, som ikke er nævnt i foranalysen.

Opstår der situationer hvor informationerne er ufuldstændige eller forudsætningerne ændres af kunden, således at dette medfører mere arbejde end forudsat, vil SYD IT udføre alt rimeligt overskydende arbejde til normal timepris, ligesom en eventuelt aftalt leveringsdato udskydes med det påkrævede yderligere antal arbejdsdage.

SYD IT tilbud gælder i op til tre måneder fra tilbudets datering.

  

2. Projektet

Succesfuld planlægning og gennemførelse af projektet afhænger af et godt samarbejde mellem kunden og SYD IT.

  

Hvis arbejdet skal udføres hos kunden, skal kunden stille arbejdsplads, computere, mødelokaler samt andre former for udstyr og faciliteter, som er påkrævet for projektet til rådighed.

  

Programmeringsopgaver forudsætter kundens indledende godkendelse af specifikationer og design. Det er det  således godkendte grundlag der er grundlag for aftaler om arbejdets omfang, betaling og levering.

  

  

3. Test og accept

Programmer og konsulentydelser kan leveres som én enhed eller i moduler eller blokke, som her dækker en betydelig del af leverancen. Det påhviler kunden at teste det leverede og give SYD IT en testrapport pr. leverance/delleverance.

  

En leverance/delleverance er accepteret, hvis testrapporten ikke påpeger nogen væsentlige, uafklarede fejl, hvis programmerne benyttes driftsmæssigt/i produktion, eller der er gået mere end femten arbejdsdage efter leveringsdatoen, uden SYD IT har modtaget en testrapport.

  

SYD IT retter fejl i leverancen som er påpeget i testrapporten.

  

4. Fakturering og betaling

Fakturering finder sted på grundlag af tid og udgifter direkte tilknytte projektet herunder udlæg,  rejse- og opholdsudgifter. Inddragelse af andre specielle tjenesteydelser og materialer vil, såfremt dette ikke er indholdt i tilbudet, først blive igangsat efter indhentelse af særskilt accept fra kunden.

  

Fakturering sker minimum en gang månedligt.

  

Eventuelle produktafgifter eller offentlige skatter eller afgifter som SYD IT er forpligtiget til at betale i forbindelse med projektet refunderes af  kunden.

  

Betalingen erlægges senest 20 dage efter SYD IT fakturadato.

  

Ved overskridelse af gældende betalingsfrist faktureres forhalingsrente med nationalbankens diskonto + 6 % fra betalingsfristens udløb.

  

Manglende overholdelse af betalingsforpligtelser betragtes som en væsentlig misligholdelse af aftalerne mellem kunden og SYD IT.

  

5. Fortrolig Information

SYD IT  og  firmaets medarbejdere er forpligtede til ikke at udnytte eller videregive fortrolig eller nogen form for følsom information om kundens virksomhed, som SYD IT måtte komme i besiddelse af i forbindelse med arbejdets udførelse. (SYD IT’s ansættelseskontrakter forbyder videregivelse af fortrolige oplysninger)

Kunden er forpligtet til ikke at søge at ansætte SYD IT medarbejdere, ligesom SYD IT’s medarbejdere er forpligtede til ikke at søge ansættelse direkte hos kunden .

Kunden er indforstået med at betale en bod svarende til 3 måneders løn til medarbejderen såfremt en medarbejder ansættes indenfor 12 måneder efter afslutningen af et SYD IT projekt.

  

6. Immaterielle rettigheder

Alt immaterielt arbejde stammende fra eller anvendt i et projekt, f.eks. metoder, specifikationer, programmer, programændringer, dokumentation, billeder eller diagrammer er og forbliver  SYD IT ejendom. Kunden kan frit benytte det til interne formål, bortset fra standard programprodukter, som er omfatte af særlige betingelser. SYD IT immaterielle ejendom må dog aldrig videregives eller videresælges eksternt.

  

7. Garanti og ansvar  

For tilpassede standardprogrammer- eller nye programmer aftalt særskilt- påtager SYD IT sig at rette eller omgå programfejl i et tidsrum på 12 måneder fra modtagelsen af kundens godkendelse imod sædvanlig timebetaling.

  

SYD IT’s ansvar for fejl og mangler er alene er afhjælpningsansvar. SYD IT kan aldrig gøres ansvarlig for afledte tab eller tredjemandstab eller for et beløb ud over hvad  en direkte afhjælpning måtte koste og aldrig for et beløb større end det modtagne honorar. For længerevarende kontrakter er ansvaret begrænset til de seneste 3 måneders honorar.


Betingelser for hosting ydelser


1.1 Abonnement:

Det forudsættes, at kunden er myndig for at tegne abonnement hos SYD IT. Abonnementer forud faktureres halvårligt og kan til enhver tid opsiges skriftligt med en måneds varsel til udløbet af en abonnementsperiode, hvorefter SYD IT fremsender en bekræftelse. Abonnementet løber fra aftalens tegning og 6 måneder frem og forlænges derefter automatisk hver 6. måned til en ny abonnementperiode. Fejlbestilte abonnementer vil ikke blive tilbagebetalt. Ønsker SYD IT at opsige et abonnement, kan dette ske med 30 dages skriftlig varsel. Ved brud på forretningsbetingelserne kan SYD IT uden varsel opsige og lukke et abonnement. Ønsker SYD IT at opsige et abonnement uden forudgående brud på forretningsbetingelserne, vil restance svarende til resterende abonnement tilbagebetales til kunden. Gene af andre abonnenter og overtrædelse af forretningsbetingelser vil blive betragtet som misbrug af SYD IT's ydelser. Dette kan til enhver tid medføre lukning samt opsigelse af et abonnement. SYD IT er i ethvert henseende suveræne i definitionen af ordet misbrug. Webhoteller kan til enhver tid ændres til et større eller mindre abonnement uden gebyr for op-/ nedgradering medmindre andet er aftalt. Det påviler kunden selv at holde SYD IT løbende informeret om bopæl samt yderligere kontaktinformation til brug ved fakturering, opdatering eller generel henvendelse.

1.2 Diskplads & Trafik:

Hensigten med SYD IT's hosting ydelser er ikke at fungere som en ekstern harddisk eller FTP-arkiv for lagring af data filer som zip, mp3, mpeg, avi, jpg og lign. Det er således ikke tilladt at have store filarkiver liggende til fri download. SYD IT tillader generelt enhver form for information, der ikke er i strid med bestemmelser i den danske lovgivning, dog med undtagelse af pornografisk eller kontroversielt materiale som absolut ikke må forefindes på SYD IT's servere. SYD IT er altid suveræne i definitionen af begrebet "kontroversielt materiale". Hos SYD IT er der normalt fri trafik på webservere, dog kan en grov udnyttelse af dette medføre eksklusion fra SYD IT's webhotel.

1.3 Mail & Exchange:

Mail-/Exchange abonnementer er underlagt de normale forretningsregler mht. abonnement. Dvs. lagring af data, abonnementets løbetid/opsigelse samt ansvar m.m. Det er ikke tilladt at benytte mail-/Exchange abonnementer til udsendelse af SPAM. Ethvert brud på denne regel vil medføre øjeblikkelig lukning af abonnement samt tilhørende services. SYD IT kan efterfølgende kræve erstatning svarende til de udgifter SYD IT måtte pådrage sig af evt. følgeskade eller sagsanlæg. Ethvert abonnement med adgang til SYD IT mailservice er underlagt regel ang. SPAM.

1.4 Ansvar:

Det er kundens eget ansvar, at lovligheden af det på SYD IT's servere lagrede materiale følger den danske lovgivning samt overholder skrevne og uskrevne etiske regler omkring Internettet. SYD IT fralægger sig ethvert ansvar for tab af data, tabt arbejdsfortjeneste eller anden form for direkte/indirekte tab. Dette gælder, uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang, force majeure eller anden form for manglende levering af bestilte serviceydelser/produkter eller andre forhold hos SYD IT.

1.5 Ændring af forretningsbetingelser:

SYD IT forbeholder sig ret til løbende at ændre de gældende forretningsbetingelser. Ændringer i forretningsbetingelserne vil blive offentliggjort på SYD IT hjemmeside.

1.6 Ansvar & Drift:

SYD IT er uden ansvar for tab som følge af indirekte skade og følgeskader, herunder tab af forventet avance, tab af data eller deres reetablering, tab af goodwill, tab i forbindelse med betalingsoverførsler, tekniske nedbrud, uvedkommendes adgang, fejlagtig opsætning af hjemmesiden eller anden lignede følgeskade i forbindelse med anvendelsen af systemet eller tab som følge af manglende funktioner i systemet, uanset om SYD IT har været underrettet om muligheden for et sådant tab, og uanset om SYD IT kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende. SYD IT er ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure, herunder lovforskrifter myndighedsforanstaltninger eller lignende, svigtende strømforsyninger, svigtende telekommunikation, brand, røgskade, eksplosion, vandskade, hærværk, indbrud, terror eller sabotage, strejke, lockout, boykot eller blokade. Dette gælder, selv om SYD IT er part i konflikten, og selv om konflikten kun rammer dele af SYD IT´s funktioner. SYD IT tilstræber, at systemerne er tilgængelige 24 timer i døgnet året rundt. SYD IT er dog berettiget til at afbryde driften, når vedligeholdelse eller andre tekniske forhold gør det nødvendigt.

1.8 Ansvar & drift:

Det er kundens eget ansvar at lovligheden af det på serverne lagrede materiale, følger den danske lovgivning samt overholder skrevne og uskrevne etiske regler omkring Internettet. SYD IT fralægger sig ethvert ansvar for tab af data, tabt arbejdsfortjeneste eller anden form for direkte/indirekte tab. Dette gælder uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang, force majeure eller anden form for manglende levering af bestilte serviceydelser/produkter eller andre forhold hos SYD IT. Ved serverleje er det SYD IT's ansvar, at hardware er funktionsdygtigt. Påbegyndelse af fejlretning tilstræbes igangsat, så snart SYD IT er bekendt med fejlen. Ved softwarefejl er det normalt kunden selv, der forestår fejlretning, med mindre andet er skriftligt aftalt. SYD IT kan bistå ved fejlretning af software eller foretage dette egenhændigt efter aftale. Løbende opdatering af hardware/software aftales ved kontraktindgåelse med SYD IT.

1.9 Backup:

Backup af dedikerede servere skal aftales separat med SYD IT. Normalt tages der ikke backup af kundeservere, med mindre andet er aftalt skriftligt.

2.0 Licensering:

Det er kundens eget ansvar, at det på serverne installerede/lagrede software er fuldt licenseret og følger producenternes licensregler, hvis ikke andet er skriftligt aftalt med SYD IT. For visse serverabonnementer er det SYD IT, der forestår licensering af hele/dele af den installerede/lagrede software. I sådanne tilfælde vil kunden blive gjort opmærksom på dette forhold ved kontraktindgåelse med SYD IT. Ved ophør af serverparkabonnement hos SYD IT, påhviler det kunden selv at afinstallere evt. lejet software, som er licenseret gennem SYD IT, inden serveren fysisk forlader SYD IT's lokationer. Sådan software må ikke benyttes udenfor SYD IT's lokationer og i modsat fald vil kunden på ubestemt tid være erstatningspligtig til SYD IT og/eller producenten. Ved evt. sagsanlæg/krav fra producent mod SYD IT kan tilsvarende erstatning kræves fra kunden.